Råd fra dyrlægen til hjemmet: Sådan formulerer klinikken sine råd, så dyreejeren forstår dem

Efter et besøg hos dyrlægen skal dyreejeren kunne tage sig af dyret derhjemme uden at skulle gætte sig frem. Under besøget får dyreejeren ofte en masse information på kort tid, og det meste af det, der bliver sagt, glemmes. Skriftlige råd til brug derhjemme gør det muligt at gennemgå recepter, begrænsninger og opfølgende besøg i ro og mag, når man er kommet hjem.

Denne artikel gennemgår, hvad gode råd til hjemmegåelse indeholder, hvordan klinikken kan sikre kvaliteten af dem, og hvordan AI kan udarbejde individuelt tilpassede råd direkte ud fra patientjournalen.

Hvad indeholder gode råd til hjemrejsen?

Rådene til hjemmet skal tage udgangspunkt i det, der rent faktisk blev besluttet under besøget, og gælde netop det pågældende dyr. Følgende punkter skal medtages, når de er relevante:

• Lægemidler: hvilke lægemidler der er ordineret, med samme navn som på emballagen.
• Dosis og doseringstidspunkter: hvor meget der skal gives, hvor ofte og i hvor lang tid.
• Glemt dosis: hvad dyreejeren skal gøre, hvis en dosis ikke kan gives som foreskrevet.
• Aktivitet og hvile: hvilke begrænsninger der gælder, og hvor længe.
• Foder og væske: eventuelle særlige anvisninger vedrørende foder og vandindtag.
• Sår og bandage: hvordan området skal plejes og kontrolleres.
• Opfølgningsbesøg: når opfølgningsbesøget er booket, og hvis der er noget, der skal følges op på inden da.
• Kontaktmuligheder: klinikkens telefonnummer og hvilke kontaktmuligheder der gælder uden for de normale åbningstider.

Rådene bør anvende de samme lægemiddelnavne og anvisninger som i de øvrige dokumenter fra besøget. Hvis der er forskel på det mundtlige og det skriftlige, ved dyreejeren ikke, hvad der gælder.

Advarselssignaler skal være specifikke for dyret

Den vigtigste del af rådene ved udskrivning er ofte beskrivelsen af, hvornår dyreejeren skal give besked. Generelle formuleringer som »kontakt os, hvis tilstanden forværres« er sjældent tilstrækkelige, da dyreejeren ikke ved, hvad der er et normalt forløb efter netop denne behandling.

Beskriv derfor, hvilke ændringer klinikken ønsker at blive underrettet om vedrørende det pågældende dyr, og hvad der kan forventes i løbet af de første dage. Angiv også, hvornår situationen er så presserende, at dyreejeren skal kontakte vagtdyrlægen, hvis klinikken er lukket.

Fortæl, hvad dyreejeren skal overholde derhjemme

Rådene om hjemkomst bliver mere nyttige, når de beskriver, hvad dyreejeren skal holde øje med, og hvor længe. Afhængigt af behandlingen kan det dreje sig om:

Det er også en god idé at bede dyreejeren om at notere eventuelle ændringer i løbet af de første døgn. Så bliver det nemmere at beskrive forløbet, når der tages kontakt igen.

Forbered dyreejeren på, at der vil blive taget kontakt igen

Når dyreejeren ringer til klinikken, går samtalen hurtigere, hvis de rigtige oplysninger er ved hånden. Rådgivningen inden hjemrejsen kan derfor afsluttes med en kort liste over, hvad dyreejeren bør have liggende foran sig:

• hvilke symptomer eller forandringer der er blevet observeret, og hvornår de begyndte
• hvordan den generelle tilstand har udviklet sig siden besøget
• hvilke ordinerede lægemidler der rent faktisk er blevet givet, samt tidspunktet for den seneste dosis
• billeder af sår eller hævelser, hvis klinikken beder om det
• de skriftlige råd til hjemmepleje og medicinemballagerne

Kvalitetssikring, inden råvarerne afsendes

Rådene ved udskrivning bør baseres på den dokumenterede konsultation og den færdige journalnotat. Inden rådene videregives til dyreejeren, skal det ansvarlige personale kontrollere, at de stemmer overens med den vedtagne plan. Kontrollen kan omfatte:

• at lægemidler, doser og behandlingsvarighed stemmer overens med recepten
• at restriktioner og opfølgende besøg stemmer overens med journalen
• at advarselssignalerne er relevante for det pågældende dyr
• at klinikkens kontaktoplysninger er korrekte, også uden for åbningstiderne
• at sproget er forståeligt for personer uden veterinærmedicinsk uddannelse

Klinikere, der skriver udskrivningsvejledninger i hånden, bruger ofte tid på at omformulere de samme oplysninger, som allerede står i journalen. Det er et af de områder, hvor AI kan gøre den største forskel.

Råd om hjemrejse med AI i Vetz

Vetz genererer individuelt tilpassede råd til hjemmepleje direkte fra journalen. Da rådene tager udgangspunkt i journalnotaterne, bygger de på de samme oplysninger om medicin, begrænsninger og opfølgning, som dyrlægen har dokumenteret, og er formuleret, så de er klare og forståelige for dyreejeren.

Arbejdsgangen hænger sammen med journalføringen. Vetz lytter med under samtalen med dyreejeren og udarbejder et struktureret udkast til journalen; dyrlægen gennemgår og godkender journalen, og rådene til pleje derhjemme udarbejdes på baggrund af den godkendte notat. Hvordan journalarbejdsgangen fungerer, beskrives i »AI-journalføring for dyrlæger« og »Sådan fungerer Vetz«.

Der gælder samme kvalitetssikring for AI-genererede råd om udskrivning som for håndskrevne: det ansvarlige personale gennemlæser rådene og sammenligner dem med journalen, inden de udleveres til dyreejeren. Du kan læse mere om, hvor der kan spares tid, i afsnittet »Spar tid med AI for dyrlæger«, og der findes en oversigt over alle funktioner på Vetz’ funktionsside.

Vetz kan afprøves gratis i 14 dage. Klinikker, der ønsker at se, hvordan udskrivningsvejledningerne udarbejdes i deres eget arbejdsforløb, kan booke en demonstration.